Teamleder til vores WEB team

JMA A/S | Posted 23-02-2021

Randers (Database)


JMA er i rivende udvikling, og vi søger nu en engageret teamleder til at stå i spidsen for vores WEB team. Vi leverer en unik e-commerce platform baseret på Laravel, som er integreret til en af markedets mest udbredte brancheløsninger til maskinhandlere, baseret på Microsoft Dynamics NAV/BC.


Hvem er du?
Du er en passioneret leder med erfaring i personaleledelse og ledelse af WEB udviklingsprojekter
Du er kommercielt indstillet og har forståelse for kundernes forretning
Du har erfaring med Laravel
Du har erfaring med integrationer via REST
Du må meget gerne have erfaring med følgende teknologier:
Linux
Docker
PHP 7.3+
MySQL/MariaDB
Nuxt
Elasticsearch
Du har forretningsforståelse og en god evne til at se kreative løsninger i relation til kundernes problemstillinger, og du er analytisk, struktureret og hurtig til at tilegne dig ny viden.
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine og teamets opgaver samtidig med, at du er vedholdende og sikrer, at de opgaver, dit team har ansvaret for, leveres i henhold til aftalt kvalitet og deadline.
Hvem er vi?
Vi er et markedsledende softwarehus inden for IT til maskinhandel med 47 kompetente og loyale medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Vores domicil ligger tæt ved motorvejen lige syd for Randers – så der er kort afstand, uanset om du kommer fra Århus, Aalborg eller Randers området.
Vi leverer brancheløsninger til maskinhandlere i hele Europa baseret på Microsoft Dynamics Business Central - herunder webløsninger og webintegrationer baseret primært på Laravel og REST.
JMA har eksisteret siden 1990 og har gennem årene udviklet en af branchens mest anerkendte IT-løsninger. Vi tager udgangspunkt i vores kunders behov og lægger stor vægt på at designe vores løsninger i samarbejde med kunderne. Derfor er vores løsninger altid i udvikling og følger med markedets efterspørgsel.
Vores faste stab af medarbejdere er fordelt på 6 primære teams - salg/marketing, konsulent/support, teknik/support, administration, udvikling DSM og webudvikling, hvor du vil få ledelsesansvaret for web.
Vi lægger stor vægt på at skabe de forhold, som kan motivere den enkelte medarbejder til at yde sit bedste og bidrage med nye ideer og produkter til vores kunder. Vi er overbeviste om, at motiverede medarbejdere skaber de bedste resultater.
Din hverdag
Du kan forvente en varieret hverdag i et samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i en åben og uformel tone.
Du bliver leder af et WEB-team på 4 personer, og vil referere direkte til den administrerende direktør.
Som teamleder for WEB teamet hos JMA, vil du deltage i projekter både nationalt og internationalt, hvor de primære opgaver vil være udvikling og videreudvikling af vores e-commerce løsning, der er integreret med vores DSM-brancheløsning. Løsningen benyttes dagligt af knap 2000 fagfolk i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Vi tilbyder
Hvis du er det rigtige match til jobbet, tilbyder vi dig:
Et selvstændigt og spændende job med stor grad af frihed under ansvar. Vi har en uformel omgangstone og fokus på medarbejdernes trivsel.
Stor indflydelse på udvikling af produkterne og løsning af opgaver.
Personlig og faglig udvikling samt professionel sparring med en erfaren ledergruppe.
Mulighed for at deltage i internationale projekter.
En arbejdsplads med sunde værdier, hvor vi prioriterer god balance imellem arbejde og fritid.
En attraktiv lønpakke med pensionsordning, smartphone, bredbåndsforbindelse, frokostordning, gode parkeringsforhold m.v.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen hos JMA, er du velkommen til at kontakte
Direktør – Johnny Krogh på telefon +45 8711 0000 / + 45 5156 5103
eller
HR-afdelingen Helle Jørgensen på telefon +45 87111 0000 / +45 5156 5124
Ansøgning og CV med billede sendes til JMA HR-afdelingen, e-mail hej@jma.dk